Praktiske informationer og forretningsbetingelser

Inden vi kan oprette dig som kunde, anbefaler vi, at du læser vores forretningsbetingelser godt igennem. på den måde sikrer vi, at du får den nødvendige information samt kendskab til gældende vilkår i forbindelse med, at vinduespudsning udføres af Max Rengøring ApS.

Udvendig vinduespudsning

Udvendig pudsning udføres kun som abonnementsservice hver 4. eller 8. uge.

Vinduerne skal være let tilgængelige, hvilket vil sige, at der skal være ca. 1 meter fri plads rundt om vinduet. Buske og træer må ikke dække for vinduerne eller forhindre adgang hertil. Ved stigearbejde er de samme betingelser gældende. Er det ikke muligt at komme til vinduet, vil det blive betragtet som blokeret og derfor sprunget over. Vi fralægger os ethvert ansvar for ting og planter som skulle blive ødelagt, hvis der ikke har været tilstrækkelig plads.

I tilfælde af is, sne og eventuelle glatte træterrasser og tage, hvor vinduespudseren skønner, at det ikke er forsvarligt af hensyn til egen sikkerhed, forbeholder vi os retten til at springe disse vinduer over. Vi krediterer ikke det pågældende beløb for vinduespudsning medmindre, at de ”usikre” vinduer udgør mere end 25% af det samlede antal vinduer.

Vinduer inde på altaner eller lign, tages kun hvis der er mulig tilgang gennem huset til disse. Det er ikke tilladt for vinduespudseren, at bruge stige eller lign. for tilgang til disse.

Vinduespudseren må ikke fjerne/flytte kundens ting for at komme til vinduerne, ,med mindre der fremsendes skrifteligt accept hvori der fremgår, at du som kunde påtager ansvar for dette.

Afrensning

Vi tilbyder også afrensning af dine vinduer, når en normal vinduespudsning ikke er nok til at få bugt med skidtet. Kæmper du f.eks. med malerrester eller andet, kan vi klare det for dig – dog tilbyder vi ikke afrensning af vinduer, hvor der sidder mørtelrester eller lign.

Vask med Rentvandsanlæg

Med vask af vores rentvandsanlæg tager Max Rengøring ApS følgende forbehold:

I opstartsfasen (1-3 gange) kan man se små aflejringer på vinduerne. Det skyldes skidt, snavs og gamle sæberester, der sidder på vinduer og vinduesrammer.

Det tager ca. 1-3 pudsninger at få det gamle skidt af vinduer og rammer. Specielt vinduesrammen kan være skyld i dette, da det er sjældent, at man får vasket sine vinduesrammer.

Vi gør naturligvis vores bedste for at undgå aflejringer ved bl.a. at være meget omhyggelig med skylning de første par gange.

Der gives ikke garanti på vask med Rentvandsanlæg, hvis der udføres andet arbejde, som betyder at det støver meget omkring det område vinduespudsningen udføres på. Dette forbehold tages, da støv og lign. vil potentielt kunne sætte sig i vanddråberne, som derved vil kunne plette vinduerne.

Indvendig vinduespudsning

Bestiller du vinduespudsning pr. telefon eller via vores side Max Rengøring ApS, skal det ske senest 10 dage før næste pudsning. Indvendig vinduespudsning kan også inkluderes som en fast aftale i abonnementsservice.

Er det ikke muligt at komme til indvendig-polering pudses der som hovedregel altid udvendigt.

Det er dit ansvar at sørge for, at vindueskarme og andet er ryddet inden en indvendig vinduespudsning. Er dette ikke gjort, bliver det betragtet som et blokeret vindue og derfor ikke pudset.

Kontakt for åbning af aflåste steder

Har du en aflåst dør eller andet? Her kan vi enten aftale, at vi kontakter dig for tilgang, eller vi kan aftale et specifikt tidspunkt, vi kommer på. Er der ikke tilgang ved ankomsten, forbeholder vi os retten til at opkræve det fulde beløb for den aftalte opgave. Det er dit ansvar at meddele om eventuelle ændringer i tilgang til f.eks. baghave eller andet.

Prisregulering kan ske ved

  • Ændring af antal vinduer
  • Ændring af stigearbejde
  • Ændring af interval
  • Indeksregulering (foretages en gang om året).
  • Vinduespudsning uden for rute/ekstra vinduespudsning.
  • Vinduespudsning uden for rute/ekstra vinduespudsning

Reklamation

Som en del af vores tilfredshedsgaranti beder vi om hurtigst muligt at kontakte os, hvis vi ikke har levet op til dine forventninger.Dette skal gøres skrifteligt via vores side; www.maxrengøring.dk/kontakt-os eller på e-mail: kontakt@maxrengoering.dk – Dog senest tre dage efter pudsningsdato. Herefter sørger vi hurtigst muligt for at udbedre fejlen til din tilfredsstillelse.

Vi fraskriver os ethvert ansvar hvad angår ridser eller lign. på vinduer, samt karme og lister. Såfremt det skrifteligt og omgående, kan dokumenteres, at det skulle være sket i forbindelse med vinduespoleringen.

Ved accept af tilbud, accepteres denne ansvarsfraskrivelse.

Uberettiget reklamation

Uberettiget reklamation kan være, hvis der bliver reklameret over pudsningen, og det viser sig at være kalk (se længere nede), eller at der kun er poleret udvendigt, og skidtet så sidder indvendigt. Skulle dette være tilfældet, faktureres DKK 50,- på næste regning.

Hvad bliver bl.a. ikke vasket væk ved normal pudsning?

  • Silikone/klistermærker og rester derfra (f.eks. fra nye vinduer).
  • Kalk (pas på med at spule vinduerne med haveslangen da det efterlader kalkrester).
  • Cement, mørtel, maling, lak og olie og lignende.
    Fastgroede alger
  • Ekskrementer fra bier specielt hvis du bor tæt ved skov eller hvor naboer har bier ( dette kendes som gule/grønne plet )

Ændringer til vinduespudsning

Vil du ændre din pudsning, skal du meddele det til os senest 14 dage før næste vinduespudsning. Det gælder også ferie / renovering / spring i vinduespudsningen. Du kan altid se på din seneste faktura, hvornår vi forventer at komme næste gang.

Dette kan ske via mail: Kontakt@maxrengoering.dk eller her på hjemmesiden www.maxrengøring.dk under kontakt.

Det er altid Kundens ansvar at opdaterer sine kontaktoplysninger til Max Rengøring ApS.

Arbejdstider/Vejret

Arbejdstider
Vi kører alle hverdage i tidsrummet 7.00-18.00.
Vi forbeholder os ret i forbindelse med højtider og ferie at ændre datoen for næste polering med +/- 10 arbejdsdage.

Vejret
Vi udfører vinduespudsning i alt slags vejr – både sne, regn og frost er ingen hindring.

Dit Abonnementet

Der er 30 dages opsigelsesfrist. Opsigelsen skal og kan kun ske skriftligt her på vores hjemmeside eller e-mail til Kontakt@maxrengoering.dk
Opsigelse via SMS, betragtes ikke som gyldig opsigelse.
De som Kunde vil herefter modtage en bekræftelse på dette, og opsigelsen vil derefter være gyldig opsagt.

Alle accepterede tilbud er gældende for 3 besøg som minimum. Skulle det ske, at aftalen skulle stoppe før det 3 sidste besøg, har Max Rengøring ApS ret til betaling svarende til abonnementsprisen gange de restende antal besøg op til de minimum 3 besøg.

Vil du holde en pause i dit abonnement, er der også mulighed for dette. Det eneste, du skal gøre, er, at sende det skrifteligt til os. Dette kan ske via vores e-mail eller på vores hjemmeside, senest 10 dage før næste besøg. Pause i abonnementet kan ikke ske via SMS.
Du har som kunde mulighed for at holde 2 pauser pr. år i dit abonnement.

Ved en pause på mere end 4 mdr. betragter vi det som en ny opstart, og betingelsen for min. 3 besøg vil være gældende igen.

Dit abonnement hos Max Rengøring ApS er forløbende og kører uændret i den tidshorisont, som er aftalt ved indgåelse af aftale frem til den dato, du som kunde skulle vælge at opsige eller foretage en ændring af dit abonnement.

Ved accept af tilbud fra Max Rengøring ApS, accepteres gældende betingelser, og at du som kunde er indforstået med disse betingelser.

Bliv kontaktet

Udfyld formularen herunder eller sende os en e-mail på kontakt@maxrengoering.dk. Du kan også ringe til os på telefon 50 40 43 92.